Cevea arbejder for at styrke og udvikle Danmark


Vores vision er et samfund baseret på frihed, lighed og fællesskab.

Vores mål er et Danmark, hvor alle har lige muligheder for at deltage, udvikle sig og få reel indflydelse på sin egen tilværelse.

Vores midler er politisk idéudvikling, løsningsorienterede og tværvidenskabelige analyser, deltagelse i den offentlige debat, netværksskabelse, formidling af inspiration og viden fra udlandet samt uddannelse af nye meningsdannere.

Læs mere om Cevea

Aktuelt
30. august 2016
  To gange fakta fra start: Danskerne arbejder ikke lige så meget i dag, som de har gjort tidligere, selvom skatten er blevet nedsat i flere omgange. Og det er kun de cirka 15 procent rigeste, der betaler topskat. Den stort anlagte skattereform lægger dermed op til at reparere noget, der virker, for at påvirke noget, som det umiddelbart er meget svært at styre. Den gennemsnitlige arbejdsuge – og her bruger vi Eurostats tal for alle beskæftigede – ligger i dag på 33,5 timer i gennemsnit, blandt andet fordi der er en del deltidsansatte i Danmark. I 2001 var den gennemsnitslige arbejdsuge 36,2 timer. Der er mange måder at gøre det op på. Den reelle arbejdstid er ikke det samme som den oplyste. Men der er ingen uenighed om tendensen. De danskere, der er i arbejde, lægger færre timer, end de gjorde før.   Når vi som nu diskuterer topskat, og om vi skal have et mindre progressivt skattesystem, og om en lavere skat på den sidsttjente krone vil få danskerne til at arbejde mere, er det smart at se på virkeligheden. At træde ud af de økonomiske modellers forsøg på at sætte verden på formel og i stedet observere virkeligheden. Og virkeligheden er, at skatten på løn er blevet sat markant ned. Den højeste marginalskat er sat ned fra 63,4 procent i 2001 til 56,4 procent i dag. Den laveste marginalskat er sænket fra 44,9 til 40,3 procent i samme periode. Og skatten blev faktisk også sænket i 1990’erne.   Mens vi har sænket skatten på arbejde, har danskerne altså valgt at arbejde mindre. Danskerne prioriterer fritid
På baggrund af spørgeskemaundersøgelser vælger Finansministeriet ikke desto mindre at regne med, at en mindre marginalskat til de rigeste vil øge arbejdsvilligheden. Det indikerer udenlandske erfaringer også, ligesom det er det billede, der gives i den internationale litteratur på området. Men der er andre undersøgelser, der indikerer, at danskerne er mere interesserede i at veksle luft i privatbudgettet til mere fritid. Danskernes arbejdsliv er væsentlig anderledes end det er i andre lande, for her arbejder begge køn, også når de er blevet far eller mor. Men samtidig er der i Skandinavien højere forventninger til familierollen eller fritidslivet – samtidig med arbejdet. Ønsket om mere fritid er stort blandt danskerne, viser mange undersøgelser, der spørger direkte til det. Det kan være klogt lejlighedsvis at korrigere økonomiske teorier med virkeligheden. Og virkeligheden er i hvert fald, at danskerne har valgt at arbejde mindre i takt med, at de har fået skattelettelser. Arbejdstiden har de seneste 15 år primært været konjunkturbestemt. Ikke skattedetermineret.   Topskatten betales af toppen
For mange ville det være en streg i regningen for et retfærdigt skattesystem, hvis en masse almindelige mennesker endte med at betale den højeste skattesats. Så man kan godt forstå en snusfornuftig indvending om, at man må sørge for, at det kun er toppen, der betaler topskat. Men hvordan er det lige, virkeligheden er? Jo, det er i dag de cirka 15-17 procent, der har de højeste indkomster, der betaler topskat. Grænsen for, hvornår man skal betale topskat, vil i øvrigt rykke sig op ad de næste år, så det bliver færre, der skal betale den. Kun ganske, ganske få almindelige lønmodtagere – cirka 2 til 4 procent af lærere, pædagoger og folk indenfor de fleste håndværksfag – betaler topskat. Ganske enkelt fordi ikke tjener over 467.000 kroner om året. Man kan naturligvis være ideologisk modstander af et såkaldt progressivt skattesystem. Men at mene og påstå, at en ekstra skat på de 15 procent højeste indkomster er at flå stakkels almindelige mennesker i et ublu omfang, er vist også lidt overgearet.   Man skal tjene op mod en halv million kroner om året, før man møder det andet generelle skattetrin i det danske skattesystem. Ja, måske var det ganske enkelt det, vi skulle kalde det i stedet for ’topskat’ – for topskat er et ord, der i sig selv antyder, at det har nået toppen. Måske det bare skulle hedde ’det andet skattetrin’. Så ville der sikkert også være nogen, der var glade bare ingen opfandt det tredje.   Af Kristian Weise - bragt i Altinget 25. august http://www.altinget.dk/artikel/cevea-ud-af-skattefantasierne-og-ind-i-virkeligheden#.V77Dfscrc-c.facebook
Aktivitet

Krogerup Højskole og tænketanken Cevea afholder traditionen tro Politisk Sommerhøjskole. I 2016 sætter vi fokus på ’Det delte Danmark’.

Resultatet af folketingsvalget 2015 viste i al sin tydelighed et politisk splittet Danmark. Sønderjyderne stemte på Dansk Folkeparti, de øvrige jyder blåt og storbyboerne på de røde partier. Mens der er godt knald på væksten i Hovedstadsområdet og Østjylland, er vækstraterne noget mere sløve i udkanterne af Danmark. Der er sket en enorm centralisering de sidste 10-15 år og selvom knap 4000 statslige arbejdspladser nu igen rykkes ud i det ganske land, så er der stadig meget langt fra Sønderjylland til Slotsholmen. Men hvad skal der til for at samle Danmark på ny? Hvordan skaber vi en bedre balance mellem land og by med vækst og bedre vilkår i hele Danmark?

Vær med til en uge med politiske diskussioner, et væld af fantastiske oplægsholdere og masser af gode debatter i de skønne rammer på Krogerup Højskole.

I løbet af ugen kan du følge en af de fire linjer; politisk tænkning (Tænkeren), skriftlig og mundtlig debat (Debattøren), faglig og politisk organisering (Organisatoren) eller grøn innovation (Den Grønne). Du kan læse mere om linierne i menuen.

Følg med her på siden for nyheder om program i løbet af de kommende måneder.

Du kan læse mere om sommerhøjskole og de fire linjer her

 

SØNDAG D. 31. JULI

16.00 Dørene åbnes for indkvartering

17.45 Velkomst til Politisk Sommerhøjskole 2016

18.00 Aftensmad

19.00 Introduktion til ugens fællesprogram: Det delte Danmark

19.45 Introduktion til ugens linjeprogram

21.00 Pejsehygge

 

MANDAG D. 1. AUGUST

09.00 Morgensamling

09.45 Intro-workshop: Vi zoomer ind på det delte Danmark. Hvordan ser det sociale og økonomiske Danmarkskort ud: Karakteristik af danskeren på Langeland og i Hellerup og deres levekår? v. Frank Skov, analysechef i Cevea

14.00 Linjeprogram

19.30 1 år efter folketingsvalget: Hvad skete der ved valget i 2015 - var det et protestvalg eller blot et udtryk for et ændret politisk landskab? Hvad er centrum-venstres største opgave frem mod det næste valg, hvis vi skal have et mere politisk samlet Danmark? V. Peter Orry, chefredaktør for JydskeVestkysten samt Rebecca Bannor-Adae & Karen Straarup, værter på radioprogrammet ’Sønderjyske Stemmer’ på radio 24Syv.

 

TIRSDAG D. 2. AUGUST

09.00 Morgensamling

10.30 Pause

10.45 Vækst: Hvordan får vi fastholdt og skabt vækst i hele landet og ikke kun omkring hovedstaden og Aarhus? Skal vi overhovedet redde "Udkantsdanmark" eller skal vi lade markedet vælte, hvad der ikke selv kan stå?

DEL1: ’Produktionsdanmark - hvor kommune og produktion lykkedes’. Med bl.a. Hans Jørn Mikkelsen, erhvervsdirektør for erhvervsrådet i Ringkjøbing-Skjern Kommune.

DEL2: Paneldebat m. Joachim B. Olsen (MF for LA), Kaare Dybvad (MF for S) og Eva Flyvholm (MF for Ø).

14.00 Linjeprogram

19.30 Socialt program

 

ONSDAG D. 3. AUGUST

09.00 Morgensamling

09.45 Den kulturelle og sociale kløft: Er Danmark så kulturelt og socialt splittet, at der er en opgave i at skabe fælles kulturelle referencepunkter? Har Danmark som samfund brug for fælles kultur, efter kirken er blevet noget kun de færreste dyrker, eller er det fint, at vi lever i samme land, men med forskellige lokale kulturer. Med Sørine Godtfredsen, præst, journalist og debattør og Lars Olsen, forfatter og debattør.

14.00 Linjeprogram

16.00 Solfri

19.30 Oprøret mod Sterotyper: Den offentlige debat flyder over med stereotype fremstillinger om egne i Danmark. Udkantsdanmark, VandkantsDanmark, ’På Røven i Nakskov’ og mange flere. Vi inviterer en håndfuld medborgere til en debat om stereotype fremstillinger af danskerne fra forskellige egne: Bl.a. Marie Wöldike, initiativtager til den alternative Langeland-fotoserie i Politiken, Kirsten Sydendal, initiativtager til Lolland Falster Lovestorm. Kommenteret afEmma Holten.

 

TORSDAG D. 4. AUGUST

09.00 Morgensamling

09.45 Visionsworkshop: Hvordan samler vi Danmark igen politisk, økonomisk, kulturelt? I denne workshop skal vi på baggrund af ugens indspark udvikle nye idéer til, hvordan vi samler vores samfund og sikrer mere lige vilkår i hele landet.

14.00 Linjeprogram

19.30 Socialt program

 

FREDAG D. 5. AUGUST

09.00 Morgensamling

09.45 Linjeprogram

13.30 Afsluttende taler: Lars Trier Mogensen, chefredaktør på Føljeton og debattør. 

14.00 Tour de Linie - Hvad gør vi med det, vi har lært, når vi kommer hjem?

18.30 Festmiddag

 

LØRDAG D. 6. AUGUST

08.00 Morgenmad

09.15 Afslutning og afrejse