Analyse

Alle analyser i denne kategori
6. juli 2011

Den største udfordring er ungdomsarbejdsløshed

Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er overset af politikerne, der modsat befolkningen fokuserer på for høje lønninger (konkurrenceevnen) og mangel på arbejdskraft (produktionsfaktor), som de største udfordringer for beskæftigelsen og Danmarks økonomi. Men spørger man danskerne, så mener en tredjedel, at ungdomsarbejdsløheden er den største samfundsmæssige udfordring. Det reelle problem er, at den samlede ungdomsarbejdsløshed er på sit højeste i 17 år. Ser man på Danmarks Stat

6. juli 2011

Skattereform skal bekæmpe ulighed

Skattereformen skal medvirke til at forstærke Danmarks styrker: lige muligheder for alle i samfundet - og dermed en social mobilitet, der sikrer udnyttelse af ressourcerne - samt evnen til at tænke kreativt. Problemet er, at skattekommisionens forslag er fordelingspolitisk skævvrider fordelingen i samfundet. Hvor de rigeste 10 procent vil få skattelettelser på over 20.000 kroner på årsbasis, vil de fattigeste 50 procent af skatteyderne kun få skattelettelser på mellem 2 - 5.000 kr.

6. juli 2011

EP-valget skuffer vælgerne

Det er afgørende for det europæiske fællesskab og borgerinddragelsen i valg til europæiske institutioner, at medier, embedsmæd og i særdeleshed nationale politikere formidler et mere alsidigt billede af EU end i dag. Det er nemlig kun 28,3 procent af danskerne, der mener, at medierne har dækket valgkampen på en tilfredsstillende måde. I undersøgelsen, som er blevet lavet med lidt over en uge til valget, siger 85 procent af vælgerne, at de har tænkt sig at stemme til valget. Dog e

6. juli 2011

Personfnidder blokerer for politiske reformer

Medierne og politikerne bør prioritere at formidle politik højere end personspørgsmål. En ny undersøgelse fra Cevea viser, at de mange personsager i dansk politik skaber polikerlede i befolkningen. Dette problem illustreres ved, at 84 procent af danskerne synes, at personspørgsmål fylder for meget i dansk politik. Ud af 1245 adspurgte var kun 7,8 procent uenige i dette synspunkt. Faktisk er 80 procent af danskerne bekymret for, at politikerne ikke tør tage de beslutninger, som er nø

6. juli 2011

De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar

Der bør satses på at styrke folkeskolen, da folkeskolen har en almendannende karakter og styrker den sociale sammenhængskraft i samfundet. Problemet er, at folkeskolen som institution er ved at miste sin position i samfundet, når hele 86,7 procent af danskerne mener, at folkeskolen er en afgørende institution i det danske samfund. Privatskolerne er medvirkende til at splitte fællesskabet i det danske samfund, da privatskolerne udhuler det offentlige skoletilbud for både penge og resso

6. juli 2011

Fremtidens erhvervspolitik

Erhvervspolitikken bør tænkes som et sammenspil mellem stat og den private sektor, der understøtter hinanden og resulterer i et større udbytte tilsammen end hver for sig. Mens venstrefløjen har haft et negativt syn på erhvervslivet som en sektor, der bør reguleres ved hjælp af regler og kontrol, så har højrefløjen modsat tænkt, at erhvervslivet var omvendt proportionalt med statens størrelse. Men den offentlige og private sektor er komplementære, og Cevea kommer med denne analy

6. juli 2011

Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat

Politikerne bør tale mere om internationale forhold, der påvirker det danske samfund. Derudover foreslår Cevea følgende konkrete løsninger til, hvordan den internationale dagsorden kan blive inddraget bedre i den danske debat end nu: At statsejede medier i højere grad end nu præsenterer et internationalt perspektiv på samfundsforholdene samt rapporterer fra begivenheder såsom FNs generalforsamling. At Folketingets arbejdsgang ændres, således man den international

6. juli 2011

Politikerne svigter erhvervslivet

Cevea anbefaler, at et sammenspil mellem stat og marked bør være ledesnoren i Danmarks fremtidige erhvervspolitik. Staten skal spille en faciliterende og proaktiv rolle over for markedet. Problemet er den manglende fremtidsorientering i den skatteaftalen, og partierne til venstre for midten ikke fører en aktiv erhvervspolitik, der kan bidrage til at skabe innovation i erhvervslivet. Eksempelvis kunne staten satse på den nyeste miljøteknologi inden for 0-energi i offentlige bygninger, vi

6. juli 2011

Stigende ulighed er en samfundstrussel

Cevea anbefaler, at Danmark indfører en officiel fattigdomsgrænse. Konkret betyder det, at man dels har et mål for ulighed samt en række absolutte minimumsværdier, der er nødvendige for et værdigt liv. Problemet er, at Danmark oplever en stigende ulighed, og over halvdelen af den danske befolkning anser denne stigning for en trussel mod det danske samfund. Antallet af reletivt fattige, eksklsiv studerende, er steget fra ca. 130.000 i 2001 til ca. 200.000 i 2007 —og kursen fortsætte

6. juli 2011

Danskerne kræver øget regulering

At øget regulering af markedet er nødvendigt er ikke kun bevist af finanskrisen, men det er samtidigt et krav med en bred forankring i befolkningen. Således mener 63,8 procent af danskerne, at mere regulering af nødvendigt. Markederne ikke kan regulere sig selv. Derfor foreslår Cevea følgende policy forslag: Finansiel fælles fond Afskaffelse af nye afdragsfrie lån Loft for medarbejderoptioner Uafhængig finansrådgivning Gradvis a

6. juli 2011

Slaget om danskheden er kun lige begyndt - Cevea blæser til angreb

Danskhed som værdi fortsat bør diskuteres ud fra en almen præcis om lighed og fællesskab, der er to traditionelle værdier i Danmark. Problemet er, at danskhed er blevet snævert defineret af konservativ-nationalistiske partier, der har brugt danskhed som en politisk taktik til at opnå legimitet frem for et ønske om at bevare en folkelig debat om, hvad danskhed indebærer. Dette illustreres ved, at 48 procent af danskerne mener, at Dansk Folkeparti repræsenterer danskheden, mens kun 2

6. juli 2011

Fogh efterlader Danmark i klassekamp

Uligheden i Danmark er stigende, og det er nødvendigt at tale om samfundsklasser. Cevea ønsker at gøre op med det tabu, som klasser og klassemodsætninger er blevet til, for der er en brug for en dialog om, hvordan den negative sociale ar minimeres og, hvordan fællesskabet kan styrkes. I perioden fra 2001 til 2006, der er en seneste med data for, er den ulighed ifølge gini-koefficienten, som er den almindelige opgørelse for ulighed, steget fra 21,4 procent til 22,8 procent, altså 6,6