Analyse

Alle analyser i denne kategori
5. November 2017

Velfærdens Danmarkskort | Skolen

Vi har set på udviklingen i den danske folkeskole gennem de seneste ti år. Vi har set på antallet af børn i klasserne og udgifter pr. elev siden Strukturreformen i 2007. Vi har også set på de private skoler: den procentvise andel af børn i kommunerne, der går i et privat skoletilbud, og udviklingen over tid. Til hvert af de fire ting har vi lavet et Velfærdens Danmarkskort. Find dem herunder og se nærmere på tallene over tid og for de enkelte kommuner.  Skolen i Danmark 2007-2017 På tværs viser kortene en udvikling, hvor der over det seneste årti er gennemsnitligt flere elever i klasserne og undervisningstimerne er blevet billigere. Sideløbende går flere elever i privatskole: 18,3 procent i 2017 mod 13,5 procent ti år tidligere. Kortene viser også, at der er meget stor forskel på de samlede udgifter pr. elev kommunerne i mellem. Faktisk mere end 40.000 kr. i forskel pr. elev mellem kommuner i bunden (Dragør) og i toppen (Samsø) i 2017. Mange steder hænger det sammen med, hvor mange elever lærerne underviser ad gangen. Et fingerpeg herom findes, hvis man ser på antallet af elever i klasserne – klassekvotienten. De to kommuner ovenfor placerer sig således også blandt kommunerne i hver sin ende af skalaen med hhv. 24,1 elev pr. klasse i Dragør og 17,3 på Samsø. Over tid viser der sig en generel udvikling mod flere elever i klasserne. I 2007 havde syv kommuner en klassekvotient på mere end 22 elever pr. klasse – i 2017 gælder det 41 kommuner. Udviklingen understreges af, at nogle kommuner siden 2013 har haft en gennemsnitlig klassekvotient på mere end 24 elever pr. klasse. Tallet er gennemsnittet for hele kommunen, hvorfor der kan være skoler med både færre og flere elever i klasserne inden for den enkelte kommune. Fra 2007 til 2017 har hele 95 ud af 98 kommuner oplevet en stigning i andelen af privatskoleelever. Klik herunder og se udviklingen på de enkelte kort: Udgifter til folkeskolen pr. elev Klassekvotient Elever i privatskole – andel Elever i privatskole – procentvis ændring   Hvis du vil læse det samlede notat for Velfærdens Danmarkskort - Skolen så klik her. 

5. November 2017

Velfærdens Danmarkskort | Ældrepleje

Vi er dykket ned i udviklingen for befolkningen i aldersgruppen 65+. Vi har set på tre parametre: Andelen af ældre i befolkningen, udgifter pr. ældre i aldersgruppen 65+ og andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp. Til hvert af de tre har vi lavet et Velfærdens Danmarkskort. Find dem herunder og se nærmere på tallene over tid og for de enkelte kommuner.  Ældrepleje i Danmark 2007-2017 Det er efterhånden et velkendt faktum, at der over tid kommer flere ældre i Danmark. I den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik anslås det, at den samlede befolkning vil stige med 276.000 personer eller 4,8 procent over de næste ti år. Alene aldersgruppen 70+ vil stige med 203.000 personer. Det er altså væksten i denne gruppe, der er den primære årsag til den generelle vækst. Fordelingen af den ældre befolkning varierer allerede meget på tværs af landet. I nogle kommuner – særligt ø-kommunerne – udgør de ældre op mod en fjerdedel af befolkning, mens de ældre i København blot tegner sig for 10 procent af befolkningen. Forklaringerne på den voksende ældre befolkning er mange; store årgange, sund aldring – altså det, at vi lever længere, er sundere og klarer os mere selv – og at vi har forbedret behandlinger og forebyggende indsatser på en række parametre. De ældre har det grundlæggende bedre og kan mere selv end tidligere. Dette bliver ofte også brugt som forklaring på, at udgifterne til ældre er faldet over tid. Siden 2007 er den gennemsnitlige samlede udgift pr. ældre i aldersgruppen 65+ i kommunerne på landsplan faldet fra 55.229 kr. til 41.315 kr. Et fald på 25,2 procent eller 13.914 kr. Et fald så stort, at det dårligt alene kan skyldes sunde ældre – men i stedet også afspejler en strammere visitationspraksis i nogle kommuner. Det ses ligeledes i tallene for modtagere af hjemmehjælp. Her faldt andelen af ældre, der modtog hjemmehjælp – personlig pleje, praktisk hjælp eller en kombination af begge – fra 19 procent til 12 procent i perioden 2008-2016. Langt de fleste ældre visiteres enten til praktisk hjælp eller en kombination af praktisk hjælp og personlig pleje. Antallet af ældre i aldersgruppen 65+, der har modtaget hjemmehjælp inden for disse to kategorier er faldet siden 2006. Antallet af ældre, der alene modtager personlig pleje er generelt meget lavere end de øvrige kategorier, men til gengæld steget en anelse fra 2008-2016. Klik herunder og se udviklingen på de enkelte kort: Andelen af ældre i befolkningen Udgifter pr. ældre i aldersgruppen 65+ Modtagere af hjemmehjælp, andel  Hvis du vil læse det samlede notat for Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje så klik her. 

5. November 2017

Velfærdens Danmarkskort | Sundhed

Vi har taget temperaturen på det danske sundhedsvæsen – både helt lokalt i kommunerne og på sygehusene i regionerne. Vi har set på ventetiderne til operation på de regionale sygehuse og på hvilke steder i landet, borgerne her og nu har begrænset adgang til en praktiserende læge. Find Velfærdens Danmarkskort om sundhed herunder og se nærmere på udviklingen. Sundhed i Danmark 2009-2017 Det danske sundhedsvæsen er både regionalt og kommunalt forankret, og dækker over alt fra sygehuse og psykiatri, kommunal genoptræning og forebyggende indsatser og meget mere. Den del af sundhedsvæsenet, langt de fleste borgere er mest i berøring med, er den praktiserende læge. Men ikke alle steder er adgangen til denne del lige let. 20 ud af 98 kommuner er såkaldt lægedækningstruet og eksempelvis udfordret af, at der står lægepraksisser ledige uden en læge tilknyttet eller at der er lukket for patienttilgang hos flere af de læger, der er i området. I andre ni kommuner begrænser lægemangelstruslen sig til et eller flere områder eller bydele inden for kommunegrænsen. Særligt ramt er Nordjylland, hvor 9 ud af 11 kommuner i regionen er helt eller delvist lægedækningstruet. Velfærdens Danmarkskort om sundhed viser, at den gennemsnitlige ventetid til operationer på sygehusene er faldet med 20 dage fra 67 dage i 2009 til 47 dage i 2016. Det kan bl.a. forklares med ventetidsgarantier og smartere operationstyper, der kan øge produktiviteten på sygehusene, men fortæller ikke noget om kvaliteten i samme. Klik herunder og se de enkelte kort: Lægedækningstruede områder Ventetid til operation, regioner    Hvis du vil læse det samlede notat for Velfærdens Danmarkskort - Sundhed så klik her. 

10. August 2017

Ansvarets tåge ligger over Folkeskolen

Cevea opstiller i denne rapport, udarbejdet for DLF, to mulige strategier for en mere klar fordeling af ansvar og økonomi inden for skoleområdet. De to strategier er begrundet i en komparativ gennemgang af anderledes organiserede skolesystemer og andre velfærdsområder i Danmark. Baggrunden er det grundlæggende problem, at Folketinget, der har ansvaret for at fastlægge folkeskolens opgaver, overlader det til kommunerne at sikre ressource- allokeringen. I takt med at styringen af folkeskolens indhold gennem flere reformer er blevet centraliseret og at kommunernes økonomi samtidigt ligger i strammere statsligt regulerede rammer, udhules den ansvarsfordeling, og Folketing og regeringens rolle i indhold og rammer for skolen bliver større. Med inspiration fra lignende skolesystemer kan man skabe en klarere sammenhæng for borgerne og folkeskolens aktører om både økonomi og indhold i folkeskolen. Dette dokument skal ses som oplæg til konference den 30. august 2017 om rammerne for folkeskolen. HENT RAPPORTEN HER

24. May 2017

140.000 ufrivilligt atypiske ansatte i Danmark

Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor usikkerhed. 140.000 danskere sidder i deltidsstillinger og midlertidige stillinger, selvom de ville foretrække en fast, fuldtidsstilling. Kun 16 % af de midlertidige ansatte er i en midlertidig stilling af lyst. Og hele 50 % kan ikke finde en fast stilling. Analysen viser, at de atypiske ansatte i betydeligt højere grad er i risiko for fattigdom, end ansatte i faste, fuldtidsstillinger.   Læs analysen her

16. May 2017

Grøn industri bag næste generation af Velstandsdanmark

Betydningen af den grønne økonomi i Danmark I Danmark har vi i dag skabt et sted imellem 67.000 og 110.000 grønne arbejdspladser. Vi har skabt flere grønne job relativt set end stort set alle andre lande, og vi er afgjort ét af de mest konkurrencedygtige lande, når det kommer til grøn teknologi. I hvert fald fylder de grønne varer og ydelser mest i vores eksportregnskab i forhold til andre lande. Vores velstand er tæt knyttet til verdens grønne omstilling. Indekseringen af innovationskraften indenfor grøn teknologi viser, at Danmark ligger helt i top. Det er tydeligt, at de områder, der er essentielle i den grønne eksport, er områder, hvor der har været en overordentligt stor kollektiv indsats: fjernvarme, vindenergi, spildevandshåndtering osv. Det er også klart, at den grønne omstilling, der til at begynde med lignede en udgift, er blevet til en indtægt og en del af det, vi lever af. Spørgsmålet er, hvordan den førerposition bevares og udvikles givet det faktum, at flere lande med store ressourcer i stigende grad begynder at investere i miljøteknologi og grøn omstilling. Danmark har potentialet til at blive én af de primære leverandører til verdens grønne omstilling. Men det er en udfordring, at mange af de strukturelle investeringsinitiativer ligger årtier tilbage med vandmiljøplanerne og en garanteret kilowatt-pris på vindenergi som nogle af de største initiativer. En førende markedsposition på et område med så voldsom en global udvikling vil være beroende på et højt investeringsniveau i forskning og udvikling i Danmark. Danmark har imidlertid en vigende investeringsprofil i eksempelvis grønne energiløsninger, som er den vigtigste del af den grønne eksport. Givet det faktum, at Danmarks industrielle og virksomhedsmæssige gennembrud oftest er skabt i en tæt alliance med en offentlig investerings- forskningspolitik, er det noget, der kan virke uhensigtsmæssigt. Den grønne omstilling er en del af fundamentet for den tredje bølge i Velstandsdanmark. Første store fællesskabsbaserede nationale økonomiske mirakel hvilede på andelsbevægelserne, og landbruget var motoren i rejsningen af landet efter tabet af Sønderjylland. Anden bølge var efterkrigstidens industrialisering. Og tredje bølge, der i dag bærer Velstandsdanmark, er kombinationen af Life Sciences og Cleantech – altså medicin og grønne løsninger. Det er allerede blevet sådan. Spørgsmålet er bare, om vi omfavner den skæbne, og om vores selvbillede, vores politik og investeringer følger med? Analysen viser, at Danmark allerede er i besiddelse af en stor mængde gode, grønne job og at vi står godt ift. at fortsætte jobvæksten på det grønne område. Men også at den forskning, der har medvirket til at give os vores førerposition, ikke prioriteres på nuværende tidspunkt, og det derfor er usikkert, om vi i fremtiden vil skabe de grønne job, vi har potentialet til.   læs notatet her

25. April 2017

Mænd med universitetsbaggrund skriver debatsiderne

De mennesker, der skriver debatindlæg i de store landsdækkende medier, har ikke meget til fælles med den danske befolkning, når det kommer til uddannelsesniveau. 11 % af danskerne har en akademisk uddannelse, mens akademikere er forfattere til 48 % af de kortere debatindlæg og hele 64 % af det længere debatstof i de trykte aviser. Dette er en tendens, der er øget siden februar 2015, hvor 42 % af debatindlæggene var forfattet af akademikere. Der er ligeledes en diskrepans mellem kønsfordelingen i befolkningen og i debatspalterne: 70 % af forfatterne på debatindlæg i de store dagblade er mænd. Kønsfordelingen viser sig skæv i debatsektionerne i alle de store dagblade, men særligt i Børsen, Berlingske og Jyllands-Posten hvor under 20 % af debatindlæggenes forfattere er kvinder.   Læs notatet her    

30. March 2017

Internationale perspektiver på ulighed

På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed. De store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et klart budskab: ulighed skader vores samfund og vores økonomier. Senest har både Den Internationale Valutafond (IMF) og OECD givet empiriske beviser på dette og understreget behovet for politisk handling. I dette notat beskriver vi kort disse undersøgelser og policyforslag samt kobler dem til Danmark.   Læs analysen her  

7. March 2017

Ligestilling er en god investering for Danmark

8 gode grunde til at investere i gode vilkår for danske børnefamilier  Sammenfatning Sammen med de andre skandinaviske lande skiller Danmark sig ud fra de øvrige OECD-lande ved at investere en forholdsvis stor del af BNP i offentlige børnepasningsordninger, børnepenge og andre politiske tiltag målrettet børnefamilier. Med 3,7 pct. af BNP var Danmark i 2013 det land i OECD, der investerede næstmest i området. Cevea har på baggrund af statistik fra OECD analyseret sammenhængen mellem hvor meget OECDlandene investerer i offentlige børnepasningsordninger på den ene side og en række centrale makroøkonomiske og sociale parametre på den anden. Analysen indikerer, at offentlige investeringer i børnepasningsinstitutioner har en positiv samfundsøkonomisk effekt. Offentlige investeringer i gode børnepasningsinstitutioner m.v. fremstår som lidt af en økonomisk ”mirakelkur”. Offentlige investeringer i disse områder går ikke blot hånd i hånd med højere BNP, beskæftigelse og produktivitet m.v., men også med ligestilling på uddannelsesområdet og ligeløn mellem mænd og kvinder. Nærmere bestemt finder analysen en positiv korrelation på tværs af OECD-landene imellem på den ene side, hvor meget et land investerer i offentlige børnepasnings- og familielivsinstitutioner og på den anden side BNP per indbygger, udbud af arbejdskraft, beskæftigelse, produktivitet samt kvinders uddannelseslængde, lønforskel mellem mænd og kvinder samt både mænd og kvinders generelle livstilfredshed. Analysen finder også en negativ korrelation imellem et lands familieinvesteringer og den gennemsnitlige årlige arbejdstid per beskæftiget. En sammenhæng, der dog skal ses i lyset af, at andelen af familier, hvor begge forsørgere arbejder fuldtid er højere og andelen af familier, hvor en af forsørgerne ikke er i beskæftigelse, er lavere i OECD-lande, der investerer en relativ stor del af BNP i offentlige børnepasningsinstitutioner m.v. Som sådan lægger analysen op til en bredere og mere nuanceret offentlig debat om de potentielt positive økonomiske, ligestillingspolitiske og sociale effekter af målrettede investeringer i offentlige børnepasningsinstitutioner m.v. Det anbefales, at Danmark ikke slækker sit, i internationalt perspektiv, høje familiepolitiske ambitionsniveau, idet det kan forventes at have potentielt negative konsekvenser for BNP, beskæftigelse, ligestillingen såvel som den generelle livstilfredshed i Danmark.   Læs analysen her

2. March 2017

Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger

I den internationale debat om arbejdsmarkedet i de industrialiserede lande og udviklede økonomier, har man længe peget på, at middelklassen er under pres og risikerer at blive udhulet. Det sker ganske enkelt fordi, der skabes flere lavt og flere højtlønnede jobs, mens de traditionelle jobs i midten af lønskalaen forsvinder. Dette notat indikerer, at denne tendens også er kommet til Danmark. Fra 2010 til 2014 kom der flere ansatte i de 6 brancher, der havde de laveste gennemsnitslønninger, færre ansatte i de 6 brancher, der havde gennemsnitlige gennemsnitslønninger, og flere ansatte i de 6 brancher med de højeste gennemsnitslønninger.   læs notatet her

23. February 2017

Gevinsten ved lærlinge

Analyse: Afdækning af indtægter og udgifter forbundet med lærlingeforløb i bygge- og anlægsbranchen. De forløbne år er det politiske fokus på nødvendigheden af uddannelsen af faglært arbejdskraft vokset. En grundpille i de danske erhvervsuddannelser er idéen om vekseluddannelse med en sammensætning af skoleforløb og praktisk erfaring. Det fundament er i stigende grad under pres. Andelen af elever på erhvervsuddannelser, der ser sig nødsaget til at vælge skolepraktik, vokser. Oveni dette er de korte uddannelsesaftaler også blevet mere populære blandt virksomheder og bidrager til et usikkert uddannelsesforløb for eleverne. Baggrund Andelen af elever på erhvervsuddannelser, som er i skolepraktik eller under en kortuddannelsesaftale pr. d. 01/08/16 er 21,7 %: en stigning på 8 % siden 2013. Mere end hver femte elev har altså ingen uddannelsesaftale eller ser et usikkert lærlingeforløb i møde. Såfremt virksomhederne forstår gevinsten ved at ansætte lærlinge, er det en rimelig antagelse at forvente, at det vil kunne modvirke denne udvikling. Opsummering Den direkte gevinst, dvs. dækningsbidraget, ved at have en lærling tilknyttet er op til 277.190kr. pr lærling. Det resultat bygger på de faktureringspriser, altså hvad mestre rundt i landet prissætter deres lærlinges arbejde til. Resultatet er er et gennemsnit beregnet på de priser 20 virksomheder har oplyst ifm. undersøgelsen, samt et estimat af hvor mange timer en lærling kan forventes at udføre fakturerbart arbejde for virksomheden.   Læs analysen

18. January 2017

Social dumping undergraver de nordiske arbejdsmarkeder

Antallet af østeuropæiske arbejdstagere i Norden er steget fra 57.200 i år 2000 til 440.200 i 2015. Af dem arbejdede knap 106.000 i Danmark. Selvom en stor andel af de mange polakker, rumænere og andre østarbejdere knokler på overenskomstvilkår, breder social dumping sig inden for byggeriet, luftfartsbranchen, godstransportbranchen, rengøringsbranchen samt hotel- og restaurationsbranchen. Problemerne i disse brancher skabes af, at virksomheder kan udnytte forskellige EU-regler til at omgå national lovgivning og dermed betale deres arbejdskraft mindre end, hvad der er normalt på det nordiske arbejdsmarked. Cevea har analyseret udbredelsen af social dumping og indsatsen i de nordiske lande. Blandt konklusionerne er, at den danske indsats imod social dumping har været en god forretning, da opdagelsen af skattepligtige medarbejdere og virksomheder har mere end kunne dække udgifterne til indsatsen.  Læs rapporten her