Analyse

Alle analyser i denne kategori
16. January 2017

Priserne på boliger skævvrider Danmark - behov for nyt skattesystem

Lønudvikling vs. Prisudvikling på boligmarkedet Et ureguleret boligmarked, har skævvredet Danmark efter krisen. Der er mere at vinde på en boligprisstigning – hvis du vel at mærke bor i de store byer, eller i Nordsjælland - end ved lønstigninger i et regulært arbejde. Det gælder selv for topchefer, der har haft den største årlige lønstigning siden krisen var på sit højeste. Det står klart at særligt det københavnske arbejdsmarked har været mere interessant, fordi man har kunne lægge en stor formueskabelse oveni sin løn, noget der klart giver hovedstadsområdet og Aarhusområdet en forstærket værdi for mange lønmodtagere. Provinsen kan simpelthen ikke konkurrere med de betydelige værdistigninger husejere har kunnet lægge oven i deres ordinære indtægter. Mange steder i Danmark er boligpriserne tilsyneladende ikke færdige med at falde. Notatet viser også hvor stor i udviklingen i huspriser har været i nogen dele af landet, og at disse er helt afkoblet fra den gennemsnitlige lønudvikling. Notatet viser at: Udviklingen i boligpriser er mere afgørende for formueskabelsen end stigningen i lønninger. Det har været klart mest gavnligt ift. formueudvikling at bo i eller omkring byerne. Lønudviklingen mellem socioøkonomiske grupper på arbejdsmarkedet er ikke nær så ulige som udvikling i boligpriser mellem de danske kommuner Der er en geografisk ulighed både i forhold til lønudvikling og prisudvikling på boligmarkedet. Det viser sig dog at: Selvom der er geografiske uligheder i lønudviklingen, er forskelsbeløbene mellem kommunerne ikke i nærheden af forskellen i boligpriser. Man kan opnå langt en langt højere formue gennem boligspekulation, eller ved at købe bolig på det rigtige tidspunkt, end ved indkomststigninger på arbejdsmarkedet Den geografiske ulighed i Danmark øges med den aktuelle udvikling på boligmarkedet. Læs analysen:  https://cevea.dk/filer/dokumenter/analyser/Bolignotat-Cevea-20-jan-2017.pdf    

31. October 2016

Kun få ledige deltidsstillinger til kontanthjælpsmodtagere der rammes af 225-timers reglen

Siden første oktober har kontanthjælpsmodtagere, som kommunen vurderer ikke har en meget begrænset arbejdsevne skulle forsøge at finde deltidsjobs, så de kan opnå 225 timer arbejde inden for et år for at undgå at blive trukket i kontanthjælp. Den 10. juni sendte KMD et varslingsbrev til 48.777 personer om, at de ville blive ramt af 225-timers reglen. Dette notat viser, at der er langt færre deltidsstillinger end der er kontanthjælpsmodtagere, der har brug for at optjene 225 timer arbejde. Det arbejdsmarked kontanthjælpsmodtagerne henvises til, er ikke umiddelbart til at lokalisere. Læs rapporten her.

20. October 2016

Kontanthjælpsloft tvinger ledige væk fra jobs

Jobmulighederne er størst i de kommuner, hvor det er dyrest at bo. Ledige der ikke har råd til fortsat at betale deres husleje - typisk i hovedstadsområdet - henvises til at flytte til dele af landet, hvor huslejen er billigere. Men her er det samtidigt sværere at finde et job. Notatet analyserer sandsynlige effekter på bosætningsmønsteret. Konklusionerne er:   Arbejdsløse bliver tilskyndet til at flytte derhen hvor der er færrest jobs.  Sandsynligvis vil Nord, Vest- og Sønderjylland være de største modtagere af kontanthjælpsmodtagere der må fraflytte København og Aarhus.  Regeringen indregner ikke de negative konsekvenser af et mere uhensigtsmæssigt bosættelses-mønster der fastholder ledige i ledighed. Vi ved ikke hvor meget det vil skade dansk økonomi hverken på kort eller lang sigt, men det er overvejende sandsynligt at der vil være en negativ effekt. Den økonomiske skævvridning af Danmark vil blive forstærket med øget koncentration af kontanthjælpsmodtagere i de fattigste dele af Danmark og dermed en forstærket koncentration af bedre stillede i København og Aarhus.   Læs rapporten her

9. September 2016

20 % ringere på 20 år - en analyse af det danske dagpengesystem

Det danske dagpengesystem medvirker til en stabil økonomi i krisetid, og er på trods af den høje grad af økonomisk sikkerhed det sikrer, gået hånd-i-hånd med en meget lav grad af langtidsledighed. Samtidig har det medvirket til at give danske virksomheder en konkurrencefordel på grund af en på europæisk plan unik fleksibilitet ift. at hyre og fyre. Men det danske dagpengesystem er blevet svækket. Det er blevet 20 % dårligere på tyve år. Siden 1995 er den gennemsnitlige kompensationsgrad for alle på arbejdsmarkedet faldet fra 61 pct. til blot 49 pct. i 2014. Sikkerheden i systemet er blevet dårligere, og de stærkeste grupper på arbejdsmarkedet de veletablerede i 30-49 års alderen fravælger i stigende grad dagpengesystemet. De grupper, der er i systemet, er i stigende grad de svagere grupper, og de vælger i stigende grad at supplere et ringere dagpengesystem med private lønforsikringer kendt som en lønsikring. Det stiller spørgsmålet om systemet vil vedblive at kunne fungere som et gensidigt sikrende forsikringssystem med statsstøtte, som det er nu. Systemet vil blive yderligere svækket de kommende år, og skærper kun det spørgsmål. Rapporten er lavet i samarbejde med DSA - Danske Sundhedsorganisationers A-kasse.  Læs rapporten her    

5. September 2016

Danmarks performance på verdensmål 10

Cevea har gennemført en analyse af Danmarks performance på det tiende af FN’s verdensmål, det mål der forpligter alle lande der har tiltrådt verdensmålene til at reducere ulighed i og mellem lande. Verdensmålene blev vedtaget af FN i september 2015 og tiltrådt af 193 stater herunder Danmark. Landene har forpligtet sig på at arbejde hen imod og realisere de mål. Det er tydeligt at de laveste indkomstgrupper sakker bagud, at flere ældre havner i langvarig fattigdom, at lønmodtagernes andel af samfundets værdier skrumper, at flere føler sig diskrimineret og at Danmarks engagement i udvikling af de fattigste lande både med investering og udviklingshjælp er faldende. ”På nogen områder skal vi være stolte over hvad vi har opnået i Danmark. Vi har stadigt færre fattige end i resten af Europa. Men det er også tydeligt at vi er ved at miste grebet om de ting der tidligere har defineret vores samfund. Bunden kan slet ikke følge med toppen indkomstmæssigt. Og så er der foruroligende at flere ældre ender i langvarig fattigdom, fordi deres pensioner ikke slår til. Med flere på vej på pension, frygter vi at vi får flere fattige og et mere skævt samfund også på kort sigt”, forklarer direktør i Cevea Kristian Weise om analysen, der også forholder sig til Danmarks engagement i verdens fattigste lande, menneskehandel og migranters vilkår, uligheden mellem køn – der er flere fattige mænd end kvinder i Danmark – til finanssektorens rolle og governance i internationale i institutioner. ”Når lønmodtagernes andel af samfundets værdier bliver mindre, kan man forvente politiske reaktioner Når vores engagement i de fattigste lande svinder ind, er det sværere at samle verden om at løse globale problemer. Det spørgsmål Danmark skal stille sig selv er det samme som alle de Europæiske lande skal stille sig selv er: Har vi en plan for hvordan fremgang og værdier bliver delt?” spørger Kristian Weise. LÆS RAPPORTEN HER.            

20. June 2016

En treenighed - der gør en forskel

Indspil til en ny vækstdagsorden.

23. May 2016

Etablering af den lokale udviklingsfond finansieret af en boligavanceskat

Ulighed og udkantsproblematikker er en del af Ceveas kerneanalyseområder. Med dette hæfte samler vi vores vigtigste analyseresultater og konklusioner for at tegne et samlet billede af de uligheds- og udkantsproblematikker, som Danmark står overfor. Idéen er at se disse analyseresultater samlet for bedre at kunne forstå, hvad der driver rykket fra yderområderne til storbyerne samt konsekvenserne af det ryk. På baggrund af dette samlede billede, vil vi forsøge at identificere politikker, der kan være med til at genoprette balancen mellem land og by i Danmark. Læs analysenotatet her

2. May 2016

Vækstpolitik

Dette hæfte er Ceveas bud på en fremadrettet vækstpolitik. Formålet er at bidrage til den meget væsentlige diskussion om Danmarks fremtid. I vores øjne handler diskussionen om meget andet end blot vækst, da fokus rækker langt ind i morgendagens samfund. Vækst skal ikke være et mål i sig selv, og vi skal således ikke stræbe efter vækst for vækstens skyld. Men vækst og udvikling er en forudsætning for, at vi i Danmark kan indrette vores samfund, som vi ønsker og ikke som en nødvendighed af omstændighederne.   Læs rapporten her.

7. April 2016

Efter reformerne: Flere får kontanthjælp, færre får efterløn, førtidspension og dagpenge

Flere modtager kontanthjælp, mens færre modtager efterløn, førtidspension og dagpenge.

7. March 2016

Det kønsopdelte arbejdsmarked

Rapporten "Det kønsopdelte arbejdsmarked" undersøger de økonomiske gevinster, der kan være ved en større grad af ligestilling på arbejdsmarkedet samt hvilke tiltag, der kan bruges til at høste sådanne gevinster.

4. March 2016

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark.

3. March 2016

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget.