fbpx

Analyser

SØG I ANALYSER
  • TEMA

  • RYD
Ulighed
Stort flertal af danske lønmodtagere vil have offentlig betalt tandlæge
29. februar 2024  |  Af: Rasmus Exner, Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Den frie adgang til sundhedsydelser bør også gælde for vores tænder. I dag går dem med de laveste indkomster halvt så ofte til tandlæge som dem med de højeste indkomster. Der er stor ulighed i sundhed, når det gælder vores tænder. Det hænger utvivlsomt sammen med den store egenbetaling. Blandt danske lønmodtagere er der stor opbakning til et forslag om at indføre offentligt betalt tandlæge. Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere.


Arbejdsmarked
Udhulingen af kontanthjælpen. En analyse af kontanthjælpens udvikling gennem 30 år
20. februar 2024  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Uddannelse
Undervisere støtter regeringens forslag om mere praksislæring i folkeskolen
22. januar 2024  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Regeringen præsenterede i efteråret et nyt folkeskole-udspil, hvor det praktiske er i højsædet. Her ønsker de at trække folkeskolen i en mere praktisk retning, hvor skolerne og medarbejderne samtidig skal have større frihed i deres arbejde. I denne undersøgelse har vi spurgt undervisere i folkeskolen, hvorvidt de ønsker mere praksislæring ind i folkeskolen. Underviserne støtter ønsket om mere praksislæring, men ser samtidig et behov for mere efter- og videreuddannelse. Ifølge lærerne sker det ikke mange steder, fordi kommunerne og skolelederne synes, at det er for dyrt og besværligt.


Arbejdsmarked
Evaluering af a-kasse-forsøget viser præcist… ingenting
19. december 2023  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard

Arbejdstid
Hver anden lønmodtager vil gerne arbejde mindre – også selvom det koster på lønnen
2. november 2023  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Selvom regeringen vil have danskerne til at arbejde mere, så er ønsket et helt andet hos mange lønmodtagere. Omtrent halvdelen af de danske lønmodtagere ønsker at nedsætte deres arbejdstid over de næste fem år, også selvom det betyder en tilsvarende lavere løn. Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere.


Arbejdsmarked
The price of precarious employment: Zero-hour contracts in the Danish labor market
30. oktober 2023  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Magnus Thorn Jensen

More than one in ten workers in the Danish labor market are employed on zero-hour contracts, i.e. they are not guaranteed a specific number of working hours. Their rights in connection with illness, maternity leave or unemployment are inferior to those of regular employees. They were hit harder by the corona crisis, as many had their hours reduced or were laid off without pay. The proliferation of atypical employment can be costly for society, as atypical employees are less likely to join a pension saving scheme.


Skat
Danske lønmodtagere vil gerne betale mere i skat for bedre velfærd
7. september 2023  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Selvom regeringen planlægger store skattelettelser, så mener danske lønmodtagere, at man bør prioritere at forbedre den offentlige velfærd i stedet. Et stort flertal erklærer sig faktisk klar til at øge skatten, hvis pengene går til velfærdsforbedringer. Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere.


Uddannelse
4 ud af 5 undervisere i folkeskolen oplever behov for kompetenceudvikling – men økonomi og skemalægning forhindrer, at de kommer afsted
4. september 2023  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard, August Schouborg Deding

En undersøgelse blandt undervisere i folkeskolen (N = 2.073) viser, at der er et stort uopfyldt behov for kompetenceudvikling. Det gælder særligt inden for understøttelse af inklusion, læring og trivsel samt faglig opdatering inden for undervisningsfagene. Underviserne oplever, at det i særlig grad er skolernes og kommunernes økonomi, som spænder ben for kompetenceudviklingen.


Energi
Grøn omstilling af boliger kræver støtte til de fattige yderområder i Danmark
29. august 2023  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Søren Mogensen Bruun

Regeringen har besluttet at udfase olie- og gasfyr frem mod 2035. Det betyder en omfattende udrulning af fjernvarme og opsætning af varmepumpe, især på Sjælland. Men selv hvis fjernvarme og varmepumper når ud til alle boliger, vil det være i yderområderne og Københavnsområdet, at flest huse skal have skiftet vinduer og isoleret tag og ydermure, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling og skærme sårbare grupper mod høje energipriser. Smarte el-løsninger kan også bidrage til, at vi kommer i mål.

I hovedstadsområdet er indbyggerne bedre rustet til at betale for renoveringerne, end de er i yderområderne. Det kommende bygningsdirektivs krav om at løfte boliger med dårlige energimærker sætter fokus på boligskævheden i Danmark, og at en social retfærdig grøn omstilling kræver økonomisk støtte til de fattigste områder af Danmark.


Økonomi
Beskæftigede uden pensionsordninger koster statskassen milliarder
24. august 2023  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Asbjørn Sonne Nørgaard

En gruppe på det danske arbejdsmarked er ikke ansat med ret til pension og sparer derfor ikke op til deres alderdom. Det har ikke kun konsekvenser for den enkeltes økonomi som pensionist, men også for de offentlige udgifter. Udgifterne til folkepension er nemlig større, når mange pensionister kun har en lille eller slet ingen pensionsopsparing. Det koster statskassen 7,5 milliarder kroner årligt, hvis 10 pct. af de beskæftigede, som i dag slet ikke indbetaler til pension, er uden pensionsordning i hele deres arbejdsliv. Særligt blandt unge, er der mange som ikke har en pensionsopsparing. De kommer måske i gang senere. Men hvis 10 pct. af de beskæftigede udskyder deres pensionsopsparing med bare 10 år, vil det koste statskassen omtrent 1,3 milliarder kroner om året.


Årsrapport
Årsrapport 2022
12. maj 2023  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Dorte Qvortrup Geisling

Ceveas årsrapport for 2022 er udkommet. Læs alt om vores analysearbejde, uddannelser og aktiviteter i 2022.


Geografi
Det skæve Danmark
2. maj 2023  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Asbjørn Sonne Nørgaard, Stine Laurberg Myssen, Søren Mogensen Bruun

I et rigt land som Danmark, der har en stor velfærdsstat, handler borgernes muligheder ikke kun om velstand, men også om den velfærd, de har adgang til. Ulighed kan komme til udtryk i adgang til psykolog og læge, faglighed i skoler og institutioner osv. I denne rapport viser vi i en række danmarkskort, at ulighed i velstand og velfærd sjældent følges ad.


Uddannelse
Forældre ønsker at styrke de praktiske fag i folkeskolen og større fokus på fagligt svage elever
12. januar 2023  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Danske forældre mener, at de praktiske fag i folkeskolen skal styrkes, og at man skal gøre mere end i dag for at løfte de fagligt svageste elever. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i grundskolen.


Uddannelse
FGU-baseret erhvervsuddannelse – en alternativ vej til svendebrevet
16. november 2022  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Lasse Nilsson, Asbjørn Sonne Nørgaard

For mange unge falder igennem det traditionelle uddannelsessystem og ender uden uddannelse og job. De unge kan dog blive grebet på FGU, hvor der findes en alternativ vej til et svendebrev. En ny undersøgelse viser, at muligheden for at tage en FGU-baseret erhvervsuddannelse kan være en del af løsningen på et vanskeligt problem


Skat
Skæve skatter og rigmandsrabatter
28. oktober 2022  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Ask Lund Jakobsen, Asbjørn Sonne Nørgaard

I anledning af valgkampen har Cevea lavet en pakkekalender til politikerne, hvor der hver dag vil være en besparelse på mange millioner kroner. Pengene findes ved at afskaffe en række skatteregler, som giver store rabatter til dem, der i forvejen har mest. Så længe disse rigmandsrabatter findes, skaber de både ulighed og koster statskassen enorme summer.


Uddannelse
Danske forældre vil have gratis skolemad på alle folkeskoler
17. juni 2022  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Der er klar opbakning blandt danske forældre til at indføre gratis skolemad i alle landets folkeskoler. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i grundskolen. Særligt forældre med lave indkomster mener, at der bør indføres gratis skolemad.


Uddannelse
Privat lektiehjælp i grundskolen
14. juni 2022  |  Af: Simon Bruun, Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen

Dette notat indeholder en analyse af privat lektiehjælp i grundskolen i Danmark. Analysen baserer sig på en stor spørgeskemaundersøgelse (N = 1.559) blandt forældre med børn i 4. til 10. klasse. Analysen er den hidtil mest indgående i en dansk sammenhæng, og den giver svar på, (1) hvor mange børn der mod betaling får privat lektiehjælp, (2) hvilke børn der får privat lektiehjælp, og (3) hvorfor børn får privat lektiehjælp.


Arbejdsmarked
CSR: Lokale virksomheder tager det største samfundsansvar
25. maj 2022  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen

Selvom det ofte er store internationale virksomheder, der brander sig på at være socialt ansvarlige, så er det de små lokale virksomheder, der løfter det største samfundsansvar i praksis. Virksomheder, som primært har kunder i lokalområdet, tager mest ansvar, når det kommer til at ansætte fleksjobbere og tage elever og lærlinge. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske virksomheder.


Skat
Massivt flertal af danske virksomheder vil have en bundgrænse for selskabsskatten
23. maj 2022  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Simon Bruun, Asbjørn Sonne Nørgaard

Langt størstedelen af danske virksomhedsledere mener, at Danmark bør arbejde for, at der indføres en bundgrænse for selskabsskatten i EU. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske virksomheder. Virksomhedernes holdning står i kontrast til holdningen hos de store erhvervsorganisationer, som hidtil har været kritiske over for indførelsen af en bundgrænse for selskabsskatten.


Arbejdsmarked
Overenskomst giver take-away-bude bedre vilkår og markant bedre løn
16. maj 2022  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Anna Viemose, Julie Løvgren Frandsen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Mange take-away-bude i Danmark er ikke lønmodtagere. Det gælder bl.a. hos Wolt. De er derfor afskåret fra almindelige lønmodtagerrettigheder og får hverken pension, feriepenge eller løn under sygdom. En ansættelse med overenskomst kan både give take-away-bude langt bedre rettigheder og et betydeligt lønløft. Deltidscykelbude, der bringer mad ud for Wolt, vil få adgang til bl.a. feriepenge, løn under sygdom og løn under barsel og have en gevinst på ca. 1.000 kr. om måneden efter skat, hvis de ansættes som lønmodtagere med overenskomst. Det viser en sammenligning af arbejdsvilkårene for take-away-bude i Danmark.


Uddannelse
Hvornår er gymnasiet svaret? Betydningen af unges karakterer, forældres uddannelse og vores egne erfaringer
12. maj 2022  |  Af: Simon Bruun, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Unge påvirkes i høj grad af familie og venner, når de vælger ungdomsuddannelse. Men hvad er afgørende for, om vi anbefaler de unge at tage en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse? Dette notat viser, at vi tager bestik af de unges forældre og karakterniveau, når vi enten anbefaler gymnasium eller erhvervsuddannelse. Og så har vi i øvrigt en stærk tendens til at lade vores anbefaling følge en gør-som-jeg logik: Har vi selv gået på gymnasiet, synes vi i altovervejende grad, at de unge skal gå samme vej.


Årsrapport
Årsrapport 2021
5. maj 2022  |  Af: Alexander Grandt Petersen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Ceveas årsrapport for 2021 er udkommet. Læs alt om vores analysearbejde, uddannelser og aktiviteter i 2021.


Bolig
Andelsboliger er fortsat en mellemvej mellem ejer- og lejeboliger
20. april 2022  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Ask Lund Jakobsen, Ivan Foberg, Asbjørn Sonne Nørgaard

Andelsboligen har været genstand for megen debat i seneste år. Den store efterspørgsel på bolig-markedet især i København har skabt et stort pres på andelsboligmarkedet. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt adgangen til andelsboligen er blevet begrænset til mennesker med meget høje ind-komster og store formuer, og om andelskøberne i stigende grad minder om køberne af ejerboliger. En helt ny undersøgelse viser, at andelsboligen fortsat er en mellemvej mellem ejer- og lejeboligen. Sammenlignet med dem, der flytter i ejerbolig, har mennesker, der flytter i andelsbolig, betydeligt lavere indkomst og mindre formuer.


Bolig
Arbejdere har ikke råd til at flytte i private lejeboliger i hovedstadsområdet
12. april 2022  |  Af: Ivan Foberg, Ask Lund Jakobsen, Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Mange har ikke mulighed for at købe en ejerbolig eller andelslejlighed, og en billig almen bolig kan være svær at få. Og så bliver en privat lejebolig den sidste mulighed. Eller rettere: For mange er det heller ikke en mulighed. Skal man ud på markedet og finde en privat lejebolig er lejen i størstedelen af hovedstadsområdet så høj, at hverken den enlige arbejder uden børn eller LO-parret med to børn har råd. Dermed kan den blandede by, hvor også faglærte og ufaglærte har råd til at bo, være under afvikling.


Regnemodeller
Dansk enegang med usikre regnemetoder
5. april 2022  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Ingen nordiske lande regner på samme måde som det danske Finansministerium, når de vurderer de budgetmæssige konsekvenser af reformer og politiske forslag. I Danmark indregnes nemlig i vidt omfang dynamiske effekter, som vores nabolande vurderer, er alt for usikre og derfor ikke regnes med. Regnemodellerne har store konsekvenser for, hvad politiske tiltag koster på papiret.


Arbejdsmarked
Stor opbakning til den danske model – også blandt de ”gule” og de uorganiserede
20. marts 2022  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Simon Bruun

En repræsentativ undersøgelse blandt danskere over 18 år (N = 1.240) viser, at der er bred opbakning i befolkningen til den danske model, specifikt det kollektive aftalesystem. Det gælder selv blandt lønmodtagere, som står uden for de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger. Selvom fagforeningerne har tabt medlemmer de seneste årtier, er der altså ikke noget, der tyder på, at dette er udtryk for en generel lav opbakning til den danske model.


Ligestilling
Kvindelige ledere i velfærdens tjeneste har lavere løn end deres mandlige kolleger
13. marts 2022  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

En nylig analyse fra Københavns Universitet viste, at mænd langt oftere bliver ledere end kvinder – også i kvindefag. Men uligheden ser vi ikke kun i karrierevejene – den fortsætter på ledelsesgangen. Kvindelige skoleledere, daginstitutionsledere og ledende sygeplejersker tjener betydeligt mindre end deres mandlige kolleger.


Arbejdsmarked
Privatansatte på deltid ønsker flere timer – Beskæftigelsen kan øges med 35.000
9. marts 2022  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Virksomheder skriger efter arbejdskraft, og det får borgerlige politikere til at foreslå at sænke ydelser og skatter. Men de lavt hængende frugter er høstet, og der er ikke meget at hente ved at sænke skatten yderligere. I stedet bør man rette blikket mod dem, der faktisk ønsker at arbejde mere, men ikke får muligheden. Øger man arbejdstiden for deltidsansatte i den private sektor med 6,4 timer om ugen i gennemsnit, sådan som de selv ønsker, vil det øge beskæftigelsen med 35.014 fuldtidspersoner. Det vil være godt for både den enkeltes privatøkonomi og for samfundsøkonomien.


Klima
Stort flertal af danske virksomheder ønsker ensartet CO2-afgift
24. januar 2022  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Julie Løvgren Frandsen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Der er bred opbakning blandt danske virksomheder til forslaget om en generel og ensartet CO2-afgift. En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske virksomheder viser, at dansk erhvervsliv ønsker en ensartet CO2-afgift, og at mange virksomheder allerede har foretaget investeringer for at reducere udledningen af CO2.


Arbejdsmarked
Unge i atypisk beskæftigelse
12. januar 2022  |  Af: Julie Løvgren Frandsen, Simon Bruun, Asbjørn Sonne Nørgaard

En kortlægning af omfanget og konsekvenserne ved at være atypisk ansat som ung.


Velfærd
Forudsætningerne for udlicitering halter
18. december 2021  |  Af: Simon Bruun, Asbjørn Sonne Nørgaard

En undersøgelse af kommunernes arbejde med udbud og udlicitering af serviceopgaver.


Skat
Topskatten betales af ledere og akademikere – ikke af ufaglærte og faglærte
17. december 2021  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Topskatten bidrager til velfærd og lighed efter et princip om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Cepos og de Konservative hævder, at topskatten rammer for mange ’almindelige mennesker’, men det er forkert. Ledere og lønmodtagere på højeste niveau har uden sammenligning de højeste andele topskattebetalere, de betalere mere i topskat, og deres bidrag til det samlede topskatteprovenu er større end alle andre gruppers til sammen. Topskatten rammer fair og grænsen bør ikke sættes op.


Arbejdsmarked
0-timers-ansatte har markant dårligere rettigheder end almindelige lønmodtagere
2. november 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen, Julie Løvgren Frandsen

De mange danskere, der er ansat på såkaldte 0-timers-kontrakter, har langt dårligere rettigheder end almindelige lønmodtagere. En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne viser, at de 0-timers-ansatte er dårligere stillet, hvis de bliver syge, hvis de skal på barsel, eller hvis de mister deres arbejde.


Uddannelse
Kommuner med flest uddannede lærere i folkeskolen er bedst til at løfte eleverne fagligt
  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Ask Lund Jakobsen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Der er mangel på lærere på landets folkeskoler, hvor knapt hver femte person på lærerværelset ikke har en læreruddannelse. Det har konkrete konsekvenser for eleverne. Jo større andel af lærerstillinger i de kommunale skoler, som er besat at uddannede lærere, desto bedre er kommunen til at løfte deres elever fagligt, når der tages højde for elevernes sociale baggrund – f.eks. forældres uddannelse og etniske herkomst.


Arbejdsmarked
Ansatte med 0-timers-kontrakter blev ramt hårdere af corona-krisen
8. oktober 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen

Danskere med såkaldte 0-timers-kontrakter har ikke samme sikkerhed og rettigheder som almindelige lønmodtagere, og derfor er de langt mere sårbare i krisetider. En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne viser, at de også blev ramt langt hårdere af coronakrisen.


Skat
Ejendomsværdiskatten bør skrues op
21. september 2021  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Beskatningen af gevinsten ved at være boligejer er alt for lav. For at sidestille boliginvesteringer med andre investeringer og modvirke de voldsomme prisstigninger på boligmarkedet foreslår Cevea, at ejendomsværdiskatten sættes markant op.


Arbejdsmarked
Kritik af analyse af 0-timers-kontrakter skyder ved siden af
16. september 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen, Simon Bruun

I en artikel den 16. september 2021 rejses der i Berlingske Business en kritik af vores nyudkomne opgørelse over omfanget af 0-timers-kontrakter i Danmark. Vi fik inden udgivelsen af artiklen lejlighed til skriftligt at forholde os til kritikken, men desværre er det langt fra alle vores svar og uddybninger, der har fundet vej til artiklen. Derfor dette notat.


Arbejdsmarked
Mange studerende går 4.500 kr. ned i indkomst med ny dimittendsats
14. september 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Med Regeringens forslag om at sænke dimittendsatsen for ikke-forsørgere fra 13.821 kr. til 9.500 kr. vil de 60 pct. kandidatstuderende med studiejob gå 4.527 kr. ned i indkomst ved overgang til ledighed. Samtidig stiger udgifterne, når studerende afslutter deres uddannelse. Argumentet for at sænke dimittendsatsen bygger på et misvisende billede af studerendes økonomi og bør genovervejes. Hvis man vil sænke dimittendernes dagpenge, bør man som minimum beregne dagpengene på grundlag af de studerendes samlede indkomst.


Arbejdsmarked
300.000 danskere har garanteret 0 arbejdstimer
12. september 2021  |  Af: Simon Bruun, Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Ikke alle på det danske arbejdsmarked ved på forhånd, hvor meget arbejde de har, og hvor meget de tjener. Ansatte på såkaldte 0-timers-kontrakter er ikke garanteret et bestemt antal arbejdstimer. En ny undersøgelse viser, at 0-timers-kontrakterne er vidt udbredte i Danmark, og i øvrigt mere udbredt end i Storbritannien, som for mange har stået som skrækeksemplet på et land, hvor traditionelle jobs forsvinder til fordel for prekære jobs. Alene blandt de privat-ansatte på 0-timers-kontrakter kan beskæftigelsen øges med ca. 10.000 fuldtidspersoner, hvis de ansatte får lov at arbejde de timer, som de ønsker.


Regnemodeller
Prisen for at løfte dagpengene overdrives
6. juli 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen

Ministeriernes regnemodeller overdriver prisen for at forbedre dagpengene. Det skyldes, at man medregner store økonomiske omkostninger uden tilstrækkelig empirisk belæg, mens de økonomiske gevinster ved at forbedre dagpengene er udeladt af regnemodellerne. Cevea foreslår, at regnemodellerne revideres, så de estimerede konsekvenser ved forslag om at forbedre eller forringe dagpengesystemet bliver mere retvisende og balancerede i overensstemmelse med Finansministeriets generelle principper for, hvornår man medregner adfærdseffekter.


Ulighed
Samfundskagen er vokset – lederne har taget den største bid
15. maj 2021  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Uligheden i Danmark har været stigende de seneste 25 år, og på blot 10 år er Danmark gået fra at være det 3. mest lige OECD-land målt på disponibel indkomst til at være nummer 7. Også når man alene fokuserer på lønmodtagerne, er uligheden herhjemme vokset markant. Ledernes disponible indkomst er steget dobbelt så meget som de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Mens de øvrige lønmodtagergruppers indkomster er steget 32-45 pct. siden 1994, er lederes indkomster blevet 83 pct. højere. Lederne har altså taget den største bid af den voksende samfundskage. Hvis uligheden ikke var taget til, ville ledernes indkomstfremgang have været 139.758 kr. mindre i 2019.


Uddannelse
Uddannelseshjælpen hjælper kun få
17. april 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Sarah Dyreborg Henriksen

Mange såkaldt ’uddannelsesparate’ unge 25-29-årige modtager den lave uddannelseshjælp længere end maksimum et år, som var målsætningen, da man indførte ydelsen i 2014. Kun 28 pct. af dem, der forlader uddannelseshjælpen, er i uddannelse et år senere, og 40 pct. er tilbage i kontanthjælpssystemet eller uden indkomst. Blandt dem, der starter på en uddannelse, falder halvdelen fra inden for det første år, og de positive effekter af reformen er relativt begrænsede. Cevea opfordrer regeringen til at skabe en reel uddannelseshjælp til unge i kontanthjælpssyste-met og ikke blot parkere de unge på en lav ydelse uden udsigt til uddannelse.


Arbejdskraft
Offentligt ansatte på deltid ønsker flere timer – Beskæftigelsen kan øges med 20.885
23. marts 2021  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Opdateret analyse: Arbejdsmarkedsreformer har øget arbejdsudbuddet, men de lavt hængende frugter er høstet. Man bør i stedet rette blikket mod dem, der faktisk ønsker mere arbejde, men ikke får muligheden. Øger man de deltidsansattes arbejdstid med 2,9 timer om ugen i gennemsnit, sådan som de selv ønsker, vil det øge beskæftigelsen med 20.885 fuldtidspersoner. Det vil være godt for både den enkeltes privatøkonomi og for samfundsøkonomien.


Ligestilling
Ligeløn om 109 år – hvis vi ikke gør noget inden
6. marts 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Ida Marie Nyland Jensen

Vi skal ind i det næste århundrede, før kvinder og mænd opnår ligeløn inden for alle lønmodtagergrupper, hvis lønudviklingen for mænd og kvinder fortsætter som i perioden fra 1994 til 2019. Værst ser det ud for lønmodtagere i jobfunktioner, der forudsætter kvalifikationer på mellemniveau – dvs. jobs som typisk kræver en mellemlang videregående uddannelse, og som ofte er besat af kvinder. Kvinder i denne gruppe kan først forvente ligeløn i år 2130.


Demokrati
Danskerne er delte, når det gælder prioriteringen af klima og velfærd
9. november 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Simon Bruun, Stine Laurberg Myssen

Et repræsentativt udsnit af den danske befolkning (N = 1.006) er blevet bedt om at tage stilling til, hvorvidt politikerne skal prioritere klima over velfærd eller velfærd over klima. Blandt alle danskere prioriteres velfærd og klima stort set lige højt. Ældre og især kortuddannede prioriterer velfærden markant højere, mens yngre og dem med de længste uddannelser prioriterer klima højest. Regeringen og Folketinget skal have fokus på både velfærds- og klimadagsordenen, hvis de vil bygge bro over uddannelseskløften.


Efteruddannelse
Skal det være så svært? Efteruddannelse på medarbejdernes præmisser
21. oktober 2020  |  Af: Malte Nyfos Mathiasen, Asbjørn Sonne Nørgaard, Simon Bruun

I denne analyse har Cevea interviewet knap 400 fødevaremedarbejdere. Vi har undersøgt, hvordan vi kan øge motivationen og fjerne barriererne for at efteruddanne sig blandt faglærte og ufaglærte. Denne analyse afdækker nogle af de mange håndtag, man kan skrue på, hvis barriererne skal sænkes og motivationen skal øges.


Økonomi
Den offentlige sektor har størst betydning for Danmarks konkurrenceevne
3. september 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Når Danmark ligger i top i internationale målinger over landes konkurrenceevne, er det i høj grad på grund af den offentlige sektor. Især på de områder, hvor Danmark får de flotteste placeringer på de internationale ranglister, og som trækker den danske konkurrenceevne op, har den offentlige sektor stor betydning.


Ulighed
Ulige adgang til lønforsikringer
2. september 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Nathalie Olsen

Tænketanken Cevea har undersøgt det voksende marked for private lønforsikringer. I takt med den stigende udhuling af dagpengene har flere danskere tegnet supplerende lønforsikringer, men det er langt fra alle danskere der kan få gavn af ordningerne.


Vækst
Danmark er ude af balance – Fem forslag til vækst og beskæftigelse i land- og yderkommunerne
26. maj 2020  |  Af: Alexander Grandt Petersen, Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Ulighed
De mindre virksomheder er en erhvervspolitisk udfordring for land- og yderkommunerne
  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Beskæftigelsesfremgangen i Danmark i genopretningsårene efter finanskrisen fik aldrig fat i land- og yderkommunerne i samme grad som by- og mellemkommunerne. I land- og yderkommuner har virksomhederne haft svært ved at skabe beskæftigelse, og disse kommuner har generelt haft svært ved at tiltrække nye, mindre virksomheder. Det er en problematisk udvikling, der risikerer at skævvride Danmark yderligere og undergrave den den politiske ambition om et Danmark i bedre balance.


Ulighed
Stort flertal af danske lønmodtagere vil have offentlig betalt tandlæge
29. februar 2024  |  Af: Rasmus Exner, Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Den frie adgang til sundhedsydelser bør også gælde for vores tænder. I dag går dem med de laveste indkomster halvt så ofte til tandlæge som dem med de højeste indkomster. Der er stor ulighed i sundhed, når det gælder vores tænder. Det hænger utvivlsomt sammen med den store egenbetaling. Blandt danske lønmodtagere er der stor opbakning til et forslag om at indføre offentligt betalt tandlæge. Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere.


Arbejdsmarked
Udhulingen af kontanthjælpen. En analyse af kontanthjælpens udvikling gennem 30 år
20. februar 2024  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Uddannelse
Undervisere støtter regeringens forslag om mere praksislæring i folkeskolen
22. januar 2024  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Regeringen præsenterede i efteråret et nyt folkeskole-udspil, hvor det praktiske er i højsædet. Her ønsker de at trække folkeskolen i en mere praktisk retning, hvor skolerne og medarbejderne samtidig skal have større frihed i deres arbejde. I denne undersøgelse har vi spurgt undervisere i folkeskolen, hvorvidt de ønsker mere praksislæring ind i folkeskolen. Underviserne støtter ønsket om mere praksislæring, men ser samtidig et behov for mere efter- og videreuddannelse. Ifølge lærerne sker det ikke mange steder, fordi kommunerne og skolelederne synes, at det er for dyrt og besværligt.


Arbejdsmarked
Evaluering af a-kasse-forsøget viser præcist… ingenting
19. december 2023  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard

Arbejdstid
Hver anden lønmodtager vil gerne arbejde mindre – også selvom det koster på lønnen
2. november 2023  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Selvom regeringen vil have danskerne til at arbejde mere, så er ønsket et helt andet hos mange lønmodtagere. Omtrent halvdelen af de danske lønmodtagere ønsker at nedsætte deres arbejdstid over de næste fem år, også selvom det betyder en tilsvarende lavere løn. Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere.


Arbejdsmarked
The price of precarious employment: Zero-hour contracts in the Danish labor market
30. oktober 2023  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Magnus Thorn Jensen

More than one in ten workers in the Danish labor market are employed on zero-hour contracts, i.e. they are not guaranteed a specific number of working hours. Their rights in connection with illness, maternity leave or unemployment are inferior to those of regular employees. They were hit harder by the corona crisis, as many had their hours reduced or were laid off without pay. The proliferation of atypical employment can be costly for society, as atypical employees are less likely to join a pension saving scheme.


Skat
Danske lønmodtagere vil gerne betale mere i skat for bedre velfærd
7. september 2023  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Selvom regeringen planlægger store skattelettelser, så mener danske lønmodtagere, at man bør prioritere at forbedre den offentlige velfærd i stedet. Et stort flertal erklærer sig faktisk klar til at øge skatten, hvis pengene går til velfærdsforbedringer. Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere.


Uddannelse
4 ud af 5 undervisere i folkeskolen oplever behov for kompetenceudvikling – men økonomi og skemalægning forhindrer, at de kommer afsted
4. september 2023  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard, August Schouborg Deding

En undersøgelse blandt undervisere i folkeskolen (N = 2.073) viser, at der er et stort uopfyldt behov for kompetenceudvikling. Det gælder særligt inden for understøttelse af inklusion, læring og trivsel samt faglig opdatering inden for undervisningsfagene. Underviserne oplever, at det i særlig grad er skolernes og kommunernes økonomi, som spænder ben for kompetenceudviklingen.


Energi
Grøn omstilling af boliger kræver støtte til de fattige yderområder i Danmark
29. august 2023  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Søren Mogensen Bruun

Regeringen har besluttet at udfase olie- og gasfyr frem mod 2035. Det betyder en omfattende udrulning af fjernvarme og opsætning af varmepumpe, især på Sjælland. Men selv hvis fjernvarme og varmepumper når ud til alle boliger, vil det være i yderområderne og Københavnsområdet, at flest huse skal have skiftet vinduer og isoleret tag og ydermure, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling og skærme sårbare grupper mod høje energipriser. Smarte el-løsninger kan også bidrage til, at vi kommer i mål.

I hovedstadsområdet er indbyggerne bedre rustet til at betale for renoveringerne, end de er i yderområderne. Det kommende bygningsdirektivs krav om at løfte boliger med dårlige energimærker sætter fokus på boligskævheden i Danmark, og at en social retfærdig grøn omstilling kræver økonomisk støtte til de fattigste områder af Danmark.


Økonomi
Beskæftigede uden pensionsordninger koster statskassen milliarder
24. august 2023  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Asbjørn Sonne Nørgaard

En gruppe på det danske arbejdsmarked er ikke ansat med ret til pension og sparer derfor ikke op til deres alderdom. Det har ikke kun konsekvenser for den enkeltes økonomi som pensionist, men også for de offentlige udgifter. Udgifterne til folkepension er nemlig større, når mange pensionister kun har en lille eller slet ingen pensionsopsparing. Det koster statskassen 7,5 milliarder kroner årligt, hvis 10 pct. af de beskæftigede, som i dag slet ikke indbetaler til pension, er uden pensionsordning i hele deres arbejdsliv. Særligt blandt unge, er der mange som ikke har en pensionsopsparing. De kommer måske i gang senere. Men hvis 10 pct. af de beskæftigede udskyder deres pensionsopsparing med bare 10 år, vil det koste statskassen omtrent 1,3 milliarder kroner om året.


  • TEMA

  • RYD